Perspektiv

Indlæg af Steffen Strande Olsen, vinder af Karnovs Specialepris. Redigering: Elisabeth Frimurer

24. september 2020

How I learned to stop worrying and love the law


Steffen Strande Olsen vandt tidligere i år Karnovs Specialepris. Steffen er uddannet HA(jur.) fra CBS, cand. jur fra Aarhus Universitet og læser pt. HD 2. del Finansiering på CBS. Han ved altså, om nogen, hvad det vil sige at knokle med studierne. Her giver han sit bud på, hvordan man håndterer studiet og karakterræset bedst muligt.


Få Steffen Strande Olsens fifs til, hvordan man håndterer studiet og karakterræset bedst muligt. 

Velkommen til jurastudiet

Først og fremmest tillykke med optagelsen på jura. Jura baner vejen for en masse spændende jobs, og der er i disse tider om noget brug for jurister til at forsvare retssikkerheden og retsstaten. I andre lande ser man netop retsstaten være under pres, og herhjemme bliver der også jævnligt stillet spørgsmål ved de grundlovssikrede frihedsrettigheder - se blot hele diskussionen om ytringsfrihed, som jævnligt blusser op. Allerede af dén grund er fremtidens jurister vigtige! Men før I kommer dertil, er der som minimum fem forhåbentlig sjove og lærerige år bag universitets mure. 

I disse dage kan I over alt på SoMe finde gode råd til studiestart, læsestil osv. Jeg vil her forsøge at komme med nogle tanker, hvad angår karakterræset og jagten på en fuldmægtig-stilling. Hvis du ikke er klar over det endnu - så vil du nok snart finde ud af, at karakterer og gennemsnit fylder relativt meget på jura, og det er utroligt let at blive grebet af den stemning. 

Mit første råd går på, at du for så vidt muligt, skal prøve at distancere dig fra karakterræset, og fokusér på at lære bedst muligt - så skal karaktererne nok komme hen ad vejen.  Dette er naturligvis ikke det samme som, at man ikke må have ambitioner - for Guds skyld, hav endelig det. Men også for Guds skyld, så lad være med at læg hele dit selvbillede i dine karakter. Du får måske nogle 2-taller eller 4-taller i nogle fag, og det kan både være på bacheloren og kandidaten - det er helt normalt, og det betyder ikke, at du er en dårlig jurist, eller at du ikke kan få et godt job.

 

Den juridiske metode er en speciel måde at tænke på, som man blandt andet bruger når man besvarer opgaver til eksamen, og den kommer langsomt men sikkert i løbet af studiet.  Her er det også værd at bemærke, at alle lærer forskelligt og i forskelligt tempo. Første gang jeg stiftede bekendtskab med forvaltningsret kunne jeg på ingen måde se, hvad jeg skulle bruge det til. Vi fik et spørgsmål om et bageri som lå i en kælder, sammenholdt med noget om en kommunalplan, og jeg tænkte “Bager? Kommunalplan? Det kan jeg sgu da ikke imponere nogle piger med i fredagsbaren!”. Ind til jeg nogle år efter rent faktisk skulle bruge forvaltningsretten i praksis i erhvervslivet - så gav det pludselig super god mening - og var faktisk enormt spændende! Jeg havde bare brug for at kunne sætte det i en praktisk kontekst, for det er sådan, at jeg personligt lærer bedst. Her kan jeg kun støtte op om dem, som siger, at det er vigtigt, at du finder den måde, som du selv lærer bedst på - også selv om måden er forskellig fra din studiegruppes. Jeg kan i øvrigt bekræfte; piger bliver ikke imponerede over snak om kommunalplaner i fredagsbaren! 

Det er samtidig vigtigt at være klar over, at du går i en boble, når du er på studiet - det gælder på jura, og det gælder på alle andre studier. Man går op og ned ad andre, som er optaget på det samme studie som en selv, læser det samme pensum og laver de samme opgaver. Derfor er det utrolig let at føle sig dum, når andre virker, som om de har enormt godt styr på det, mens man selv sidder og fatter hat af obligationsretten, fordi Bernhard Gomard (RIP) ikke bare kan udtrykke sig på en måde, så man ikke skal læse den samme sætning ti gange, før man tror, at man forstår, hvad han mener. Og lad os være ærlige her; dét at være en dygtig jurist er helt åbenbart ikke det samme som at have pædagogiske evner, hvilket bliver evident, når man læser nogle af pensumbøgerne. Men blot fordi nogle forstår tingene hurtigere, end du gør, så gør det stadig ikke dig til en dårlig jurist. Messi er jo også en fantastisk fodboldspiller, men blot fordi han er god, så gør det jo ikke hans medspillere dårlige... Ud over når de møder Bayern München!

Du skal derfor ikke blive fortvivlet, hvis du synes, at noget stof er svært, for jeg kan garantere dig, at du forstår en hel del mere end folk uden for jura-boblen. Fuldstændig ligesom en økonomistuderende der har udfordringer med matriceregning - personen fatter nok stadig en hel del mere om matriceregning, end den gennemsnitlige jurastuderende. Det er bare svært at se, når man står i boblen og føler, at alle andre forstår mere end en selv - jeg lover dig, at det er helt normalt. 

Advokat eller bust?

Og hvis du i løbet af studietiden - eller når du er færdiguddannet - sidder med et gennemsnit, du alligevel ikke er helt tilfreds med, for nu ved du ikke, om et af de store advokathuse vil have dig, og hvordan bliver du så Danmarks næste Harvey Specter? 

Så vil jeg sige noget, som - jeg ved - ikke nyder lige stor opbakning blandt alle studerende: Alle studerende kan med fordel overveje det offentlige og et job i en styrelse eller et ministerium (også ud over JM)! Der er flere grunde til, at det faktisk kan være rigtig fint at starte i det offentlige frem for det private. 

  • Man kan få nogle ret interessante opgaver i det offentlige. Som en anekdote har jeg to venner, som havde deres første job i en styrelse. De var rundt og forhandle bilaterale aftaler på Danmarks vegne, var nede og forhandle i OECD osv. 
  • Netop i starten af ens karriere er løngabet mellem det offentlige og det private ikke lige så stort, som det kan blive senere i karrieren.
  • Forståelse for, hvordan det offentlige fungerer og de relevante arbejdsgange, kan være et stort plus i det private. Erfaring fra fx Erhvervsstyrelsen, og deres arbejdsgange kan være enormt gavnligt, hvis man på et tidspunkt skal ud på ”den anden side af bordet”. Samtidig skaber du også et netværk i den pågældende styrelse/ministerium, hvilket også kan have værdi for en fremtidig privat arbejdsgiver.

Og husk, at blot fordi du ikke starter som advokatfuldmægtig lige efter studiet, så betyder det ikke, at du aldrig bliver fuldmægtig. Der kan relevant erfaring fra blandt andet det offentlige være med til at gøre dig mere attraktiv. Ovenstående skal i øvrigt ikke tages til indtægt for, at ethvert job blot skal være et springbræt til at lande en fuldmægtigstilling. Jeg kender flere jurister, som aldrig har sat deres ben på et advokatkontor, som fagligt naturligvis er fuldt på højde med de, jeg kender, som er advokater – her iblandt jurister i det offentlige. Jeg ser altså ikke et job i det offentlige (eller i NGO’er eller andre organisationer som ikke nødvendigvis forbindes med stor prestige) som mangel på ambitioner, og sådan er det min erfaring at det nogle gange kan opfattes blandt nogle studerende, hvilket jeg synes er ærgerligt.

Så igen; mit allerbedste råd er, at du skal melde dig ud af karakterræset og i stedet fokusere på at finde den måde, du lærer bedst på - og dermed blive den bedste juris,t du kan blive. Så skal det hele nok gå.

 

Endnu engang stort tillykke med optagelsen på jurastudiet - nyd, at I har fem år, hvor nogle af de bedste inden for deres felt står klar til at fylde jeres hoveder med viden. Det eneste, I skal gøre, er at møde op. Eller logge på Zoom.