Mit første råd går på, at du for så vidt muligt, skal prøve at distancere dig fra karakterræset, og fokusér på at lære bedst muligt - så skal karaktererne nok komme hen ad vejen. Dette er naturligvis ikke det samme som, at man ikke må have ambitioner - for Guds skyld, hav endelig det. Men også for Guds skyld, så lad være med at læg hele dit selvbillede i dine karakter. Du får måske nogle 2-taller eller 4-taller i nogle fag, og det kan både være på bacheloren og kandidaten - det er helt normalt, og det betyder ikke, at du er en dårlig jurist, eller at du ikke kan få et godt job.
Den juridiske metode er en speciel måde at tænke på, som man blandt andet bruger når man besvarer opgaver til eksamen, og den kommer langsomt men sikkert i løbet af studiet. Her er det også værd at bemærke, at alle lærer forskelligt og i forskelligt tempo. Første gang jeg stiftede bekendtskab med forvaltningsret kunne jeg på ingen måde se, hvad jeg skulle bruge det til. Vi fik et spørgsmål om et bageri som lå i en kælder, sammenholdt med noget om en kommunalplan, og jeg tænkte “Bager? Kommunalplan? Det kan jeg sgu da ikke imponere nogle piger med i fredagsbaren!”. Ind til jeg nogle år efter rent faktisk skulle bruge forvaltningsretten i praksis i erhvervslivet - så gav det pludselig super god mening - og var faktisk enormt spændende! Jeg havde bare brug for at kunne sætte det i en praktisk kontekst, for det er sådan, at jeg personligt lærer bedst. Her kan jeg kun støtte op om dem, som siger, at det er vigtigt, at du finder den måde, som du selv lærer bedst på - også selv om måden er forskellig fra din studiegruppes. Jeg kan i øvrigt bekræfte; piger bliver ikke imponerede over snak om kommunalplaner i fredagsbaren!
