Perspektiv

Af Thorleif Gotved

05. januar 2021

Hey jurastuderende – bruger du LinkedIn som netværksredskab?


”Æh…hvad skal jeg egentlig bruge LinkedIn til?” hører jeg ofte studerende sige. For som studerende føler du måske, at du ikke har så meget viden og erfaring at byde ind med via indlæg og artikler. Men LinkedIn er meget mere end distribution af indhold. Udover at bruge LinkedIn, som dit online-cv, som du kan læse mere om her, er er det er også et super værktøj til at få overblik over og holde fast i dit netværk. Samt udvide det. Læs her hvorfor og hvordan.


Thorleif Gotved rådgiver og underviser  i professionelle relationer - med særligt fokus på LinkedIn. Få hans fifs her.

Livet igennem møder vi mennesker på vores vej. Nogle blot for en meget kort stund, mens andre relationer kan vare hele livet. Meget ofte møder vi personer, hvis veje vi krydser mere end én gang. Nogle gange fordi vi aktivt opsøger en professionel relation. Hvis vi da kan huske personen. Og måske er blevet opmærksom på, at personen med tiden har fået en viden, som en dag kan være særlig relevant. Netop viden om personerne i dit netværk er en vigtig forudsætning for i det hele taget at netværke. Til det formål er LinkedIn den optimale kanal.

Det særlige ved LinkedIn

Den åbenlyse fordel ved LinkedIn er, at du får et overblik over dem, du er direkte forbundet med – de såkaldte "1. gradsforbindelser". Du kan lave søgninger ud fra et bestemt ord, fx strafferet, og se hvem i dit netværk som ved noget om dette emne. Du kan også søge efter personer i dit netværk, der arbejder på et bestemt ministerium eller virksomhed. Hvilket kan være rart at vide, hvis du drømmer om at få et job netop dér.

Men der hvor LinkedIn virkelig gør en forskel, er i forhold til opfattelsen af netværk. Du har sandsynligvis en opfattelse af, at ”dit netværk” er dem, du kender og dermed har en direkte relation til. Men med LinkedIn bliver dette netværksbegreb udvidet, fordi det også inkluderer dem, som er forbundet med dem, du er forbundet med. Dine såkaldte "2. gradsforbindelser", som du har en indirekte relation med.

Hvis du fx er forbundet med Louise, som er forbundet med Christian, så vil du se et 2. tal ud for Christian, hvis han dukker op i en LinkedInsøgning. Hvis du vil i kontakt med Christian, så kan det måske hjælpe, hvis Louise introducerer dig først. For så er du jo – i Christians optik – ikke længere en total fremmed, men en del af Louises netværk. Og ved at hjælpe dig, så hjælper han også Louise.

Dette giver en lang større gennemsigtighed, som du med fordel kan drage nytte af. Hvad enten du er på studiejobsjagt eller søger en person med særlig viden i forbindelse med studieopgaver.

Hvem bør du være forbundet med?

Hvem du med fordel kan sende en invitation til (eller acceptere) kan groft sagt deles op i to kategorier.

De oplagte er dem, du kender og derfor allerede har en relation til. Det er fx studiekammerater, undervisere, kollegaer og andre ,som du kender og har en faglig relation til. Men det er lige så meget dem, du har en ikke-faglig relation til, men trods alt en relation. Fx familie, venner, tidl. skolekammerater, personer du kender fra fritidsaktiviteter osv. Når det er en god ide at være forbundet med dem på LinkedIn, så er det, fordi de kender dig som person. Netop de personlige egenskaber er ofte mindst lige så vigtige, som de rent faglige. Derudover, så kan det jo være at onkel Knud er forbundet med en person, som du rigtig gerne vil i kontakt med. Og så er onkel Knud måske din adgangsbillet. Det kan også være, at personer i dit netværk, fx dem du gik i folkeskole eller gymnasium med, med tiden får en uddannelse og profession, som på et tidspunkt pludselig er relevant for dig.

Nu til den anden kategori: Du kan også overveje at række ud til personer på LinkedIn, som du ikke kender i forvejen. Men som du gerne vil have en relation til. Det kan virke grænseoverskridende – særligt de første par gange. Måske særligt som studerende, da du måske (fejlagtigt) tænker, at du ikke har så meget at byde ind med. Men det har du. I en artikel jeg tidligere har lavet med direktøren for Datatilsynet, Cristina Angela Gulisano, hvor fokus var hendes brug af LinkedIn, spurgte jeg ind til, hvem hun accepterede invitationer fra. Her er hvad hun bl.a. svarede:

Og så kan jeg faktisk særligt godt li’, når det er studerende indenfor en relevant uddannelse, som sender en invitation, for det er jo fremtiden

Kort sagt: Hold dig ikke tilbage, fordi du er studerende.

Find de rigtige profiler

Der er flere måder at finde relevante profiler, du kan sende invitationer til.

Når det gælder personer, du allerede kender, er et godt sted at starte fanen ”Dit netværk”. Her kommer LinkedIn, på baggrund af dine eksisterende forbindelser, med forslag på personer, du muligvis kender.

Du kan søge efter bestemte kompetencer, fx hvis du er eller gerne vil specialisere dig i fx familieret. Du kan også overveje at invitere de personer, som besøger din profil, hvis du tænker, de er særligt relevante. Du kan også bruge din nyhedsvæg til at gå på jagt efter interessante indlæg - og sende en invitation til forfatteren bag.

Bemærk, at det er meget individuelt, hvorvidt man ønsker at række ud til personer, man ikke kender i forvejen. For der er en del, som har den helt legitime holdning, at de kun vil forbindes med personer, de selv har mødt. Og måske endda kan stå inde for. Sådan havde jeg det selv de første mange år på LinkedIn.

Siden har jeg i stor stil inviteret personer, jeg ikke kendte forvejen, fordi de beskæftigede sig med det samme som jeg, fx GDPR og andre, for mig, relevante emner. Den tilgang har vist sig at være den helt rigtige for mig, særligt efter at jeg blev selvstændig. Dermed også sagt, at ens tilgang til hvem man invitere (samt acceptere invitation fra) ofte er en afspejling af ikke bare personlighed, men også ens behov i forhold til netværk. Så derfor – gør det, der føles rigtig for dig!

I øvrigt: Ulempen ved min nuværende tilgang er, at jeg, i takt med at antallet af forbindelser er røget i vejret, har mistet noget af overblikket. Fx er jeg i stund forbundet med 171 personer, der hedder Thomas. Så når jeg skal lede efter én Thomas, og ikke kan huske efternavnet, så kan jeg godt være lidt udfordret. Så et relativt stort antal forbindelser (jeg har ca. 5.000) har en pris.

Vær personlig

Min personlige kæphest er, at en forbindelse på LinkedIn ikke er særlig meget værd – det er til gengæld selve relationen til personen, du er forbundet med. Og den bedste måde at skabe en relation er ved at gøre det samme på LinkedIn, som du typisk vil gøre i den virkelige verdenm når du hilser på en person – kendt som ukendt: Kommunikér!

Min klare anbefaling er derfor altid at skrive en personlig hilsen. Det er god stil. Hvis det er din bedste ven eller kæreste, så er det overflødigt, men hvis det er en person, du ikke har set i flere år, så er jeg sikker på, at du - hvis det var dig der fik en invitation - ville sætte pris på bare et lille ”Hej, lang tid siden – håber du har det godt”. Særligt, hvis det er en person, du ikke i forvejen har en relation til, så er det guld værd lige at motivere, hvorfor du gerne vil forbinde. Min erfaring er, at de ofte kan afstedkomme en digital snak, hvor din nye forbindelse bliver klogere på dig – og omvendt. Samtidig giver en motiveret invitation en større chance for, at den bliver accepteret.

Et par ekstra fif:

  • Når du vil sende en invitation via LinkedIns mobilapp og derfor trykker ”Opret forbindelse”, så vær opmærksom på følgende: Din invitation vil ryge afsted med det samme, uden du har mulighed for at skrive en personlig hilsen. Hvis du vil skrive en personlig besked, så tryk i stedet ”Mere”. Så har du mulighed for at gøre invitationen personlig.
    Benytter du derimod en desktop, så får du automatisk mulighed for at skrive en personlig besked, inden invitationen ryger afsted.
  • Hvis du ikke kan se ”Opret forbindelse” på en profil, men ”Følg” i stedet, så kan det skyldes to ting: Enten at personen har ændret i sine indstillinger. Er det tilfældet, så kan du enten nøjes med at følge personen, dvs. at I ikke er forbundet, men du vil i højere grad se personens indlæg. Hvis du i stedet trykker på ”Mere”, så vil du som regel den vej igennem kunne invitere personen. Hvis den mulighed ikke viser sig, så kan det skyldes, at personen har rundet 30.000 forbindelser. For det er det maksimale antal forbindelser, man kan have, mens antallet af følgere er ubegrænset.

PS:

I forbindelse med denne artikel har jeg fået konkret sparring fra tre jurastuderende: Deniz Sahin, Victoria Sobocki og Shervin Shirazi. De har det til fælles, at jeg er forbundet med dem hver især på LinkedIn, uden at jeg har mødt dem i den virkelige verden. Det er et godt eksempel på, hvordan det er muligt - via LinkedIn - at få udvidet sit netværk og skabt en relation, der gør det nemt at række ud efter hjælp.

Om forfatteren: Thorleif Gotved har siden 2017 været selvstændig GPPR-konsulent. Han får primært sine kunder via LinkedIn, som også har været hans redskab til at få et stort netværk blandt GDPR-specialister. Når han ikke arbejder med GDPR, så rådgiver/underviser han i professionelle relationer, med særligt fokus på LinkedIn. Du finder hans LinkedIn-profil her og hvis du ønsker inspiration vedr. især LinkedIn, så kan du tilmelde dig hans nyhedsbrev.

Læs mere

Få seneste nyt fra Thorleif Gotved, og bliv opdateret.

Del

Hey jurastuderende – bruger du LinkedIn som netværksredskab?