Sådan som straffelovens § 216 om voldtægt er formuleret i dag, er det et krav, at den tiltalte skal have tiltvunget sig samleje ved vold eller ved trussel om vold, før at der er tale om voldtægt. Derudover er det også voldtægt hvis den forurettede, som alt andet lige typisk er en kvinde, have befundet sig i en tilstand, hvor hun har været ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Der er efterhånden bred enighed blandt politikere og fagfolk om, at der på voldtægtsområdet ikke er ligestilling, så længe bestemmelsen fokuserer på, om kvinden sagde fra, og ikke om hun sagde til. I særlig fokus for debatten har været de fra retspraksis velkendte passivitetssituationer. Situationer, hvor den forurettede kvinde er frosset i gerningsøjeblikket, og derfor forholdte sig passiv under samlejet. I de situationer har den forurettede kvinde ikke sagt fra, men hun har heller ikke sagt til. Den nugældende voldtægtsbestemmelse er altså formuleret således at en mand, der har samleje med kvinde, som forholder sig passiv, i klart de fleste tilfælde vil blive frifundet for straf. Det er særligt disse situationer, hvor både politikere og fagfolk mener, at lovgivningen skal formuleres således, at der i højere grad vil ske domfældelse. Der er imidlertid ikke enighed om hvilken terminologi, der skal anvendes i forbindelse med den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen. "Samtykke" eller "frivillighed"? Hvilket begreb bør være centralt? Vil det løse voldtægtssagernes bevisvanskeligheder, og vil det ikke stadigvæk altid være påstand mod påstand? - og hvorfor er det så afgørende hvilken terminologi, der ender med at blive nøglebegrebet? For Trine Baumbach er det af afgørende betydning, at samtykkebegrebet gøres helt centralt til trods for stor modstand fra straffelovrådets øvrige 10 medlemmer. Hør i det her afsnit også hvorfor vi i Danmark ikke straffer for uagtsom voldtægt, som man eksempelvis gør det i Norge og Sverige.
